Kom til Halloween i BonBon-Land
Kom til Halloween i BonBon-Land
I disse timer opdateres vores hjemmeside, og derfor er der midlertidigt lukket for køb. Du kan købe billetter etc. igen fra kl. 9 tirsdag morgen.
Hvad søger du efter?
Danmarks hyggeligste Halloween for hele familien er allerede skudt i gang, og du kan opleve det hele alle weekender samt HELE efterårsferien – og jeg glæder mig helt vildt meget til det hele. Jeg hedder Børge Bæver, og jeg har fået lov til at skrive lidt, da Henry Hundeprut er så træt at sætte græskar og halmballer op i hele BonBon-Land. Jeg vil fortælle lidt mere om, hvad I kan forvente, hvis I besøger os BonBon-dyr (og nogle af vores nye venner) til Halloween her i efteråret.
De tidligere år har jeg ikke deltaget så meget i Halloween, selvom Pelle Piratsprøjt og alle de andre har hygget sig meget med Halloween i 10-20 år. I år har jeg hjulpet til, at der kommer endnu flere oplevelser for de mindste. De kan igen gå Trick or Treat rundt om i parken og få forskellige gaver – både noget at spise samt noget at hygge sig med, blandt andet får børnene igen i år vores populære BonBon-julekalender som en af gaverne. Trick or Treat-posen koster 99,- og har en værdi af 200,- Den kan købes online men også i Slaraffenland inde i BonBon-Land.
Igen i år har vi også lavet et skattekort. Her er der forskellige mysterier/opgaver, som man kan løse sammen med hele sin familie. Og alle dem, der deltager og indsender deres svar, kan vinde præmier og samtidigt er det sjovt. I øvrigt kan børnene også møde Slik Slikkepindsen på et de stop, de skal. Han er supersjov, elsker slikkepinde og snakker med alle børn, så hvis I kommer med jeres Trick or Treat-kort, så giver han helt sikkert en gave.
Noget andet nyt er, at der er flyttet både et spøgelse og en trold ind i parken. Spøgelset hedder Simone Spøgelse og trolden hedder Teddy Trold. De sidder to forskellige steder i parken, hvor de kl. 12, 13, 14 og 15 læser historier for de mindste. Historierne hedder: ”Kan spøgelser prutte?” og ”Da troldene kom til BonBon-Land”. Mellem historierne vil du kunne se de to gå rundt og hygge sig i parken, mens de snakker med de mindste børn. De kan også altid godt lide at få taget billeder, så I kan blot spørge dem.
Hvis du er voksen (eller barn med hang til lidt gys), så har vi i år tre spøgelseshuse åbne. Den første er ”Gyserkælderen”, som i år er BonBon-Lands mest uhyggelige. Derudover har vi ”Det Besatte Spejlhus”, som er det næstmest uhyggelige og så er der ”Troldens Grotte”, som er et lille hus med små trolde, som ikke har skuespillere og ikke er uhyggelig.
I ”Det Besatte Spejlhus” er der et par ”søde” klovne, så hvis du har klovne-fobi, så skal du nok ikke gå derind. Til gengæld kan du måske også møde en meget stor klovn ude i Cowboybyen.
Kl. 10.00: BonBon-Land åbner
Kl. 10.00: Trick or Treat (frem til kl. 16.00)
Kl. 10.00: Kirkegårdsmysteriet (frem til kl. 17.00)
Kl. 10.00: Græskarjagten (frem til kl. 16.00)
Kl. 10.00: Spøgelsesvandring (frem til kl. 17.00)
Kl. 11.00: Spøgelseshusene åbner*
Kl. 12-15.00: Troldens historie (for de mindste)
Oplæsning hver time kl. 12, 13, 14 og 15
Kl. 12-15.00: Spøgelseshistorie (for de mindste)
Oplæsning hver time kl. 12, 13, 14 og 15
Kl. 16.00: Forlystelserne lukker
Kl. 16.30: Spøgelseshuse lukker
Kl. 17.00: Vi siger tak for i dag
*Cirka kl. 13.15 til cirka 14.00 holder vores skuespillere pause og dermed er spøgelseshuse midlertidigt lukkede.
Når der er pause, vil vores skuespillere gå til og fra deres spøgelseshuse, men de vil ikke skræmme på deres vej. Det gør de KUN inde i vores spøgelseshuse.
Halloween i BonBon-Land er nemlig for hele familien. Man kan sagtens tage små børn med og blot gå rundt og nyde stemningen, prøve legepladser m.m. Det betyder også, at der er noget for de større børn, men kun inde vores nye spøgelseshuse. Ude i parken har vi Danmarks hyggeligste Halloween.
Velkommen til Halloween i BonBon-Land. Vores helt egen forlystelsespark er fyldt med sjove oplevelser, sjov og hygge. Husk, vi har åbent alle dage i efterårsferien og der er også fri adgang til alle kørende forlystelser.
Verdens sejeste Børge Bæver