Glæd dig til at parken åbner nu på lørdag
Gå ned mod Andedammen, hvor piratrejsen begynder. Her kan du hjælpe Pelle Piratsprøjt med at finde en skat og på din vej kommer du forbi masser af små overraskelser. Pelle er nemlig på jagt efter Admiral Sildebens sagnomspundne skattekiste, som ifølge myten befinder sig ombord på skibet Kalypso.
Dine forældre kan gå på stien ved siden af, hvis de ikke også skal en tur med på eventyr. Pas dog på! Der vil være cobraslanger, glubske krokodiller, papegøjer og andre overraskelser undervejs.
Kom og leg pirat i Pelles Pirateventyr.