Spar 50 kr. på Platin- og Guldkort
Nu er der endelig kommet en bog om Danmarks skøreste hund. Bogen udkom den 3. maj 2025 med titlen: ”Henry Hundeprut – og pruttemysteriet”.
Det er en sjov historie fra en dag i Henrys liv, hvor alt ikke er, som det plejer. Henry Hundepruts berømte og berygtede prutter lugter nemlig ikke mere – og samtidig er slikkepindene i det skøre land forsvundet.
Derfor må Henry Hundeprut, Leonora Leofart og Hugo Hestepære ud i landet for at løse mysteriet. På vejen møder de nogle af deres venner, blandt andre Søren Skildpadde og Åge Mågeklat. - Bogen er skrevet af Mette Christina Nielsen og sælges til at begynde med kun i parken. Udover i indledningen (med navn og logo) samt på bagsiden nævnes parken ikke. I selve historien omtales BonBon-Land blot som ”det skøre land”.
Den farverige bog henvender sig til børn (cirka 3-7 år) og er tænkt som højtlæsning af forældre (måske som godnathistorie over flere dage). Hvem ved – måske synes nogle af forældrene også, at der er sjove elementer i historien. Mange voksne kender de skøre BonBon-dyr og ikke mindst slikket som en del af deres barndom.
Nyd en dag i det skøre land
– og god læselyst!