Glæd dig til at parken åbner nu på lørdag
Er du klar til et sjovt sus i maven? Så prøv Rejen.
Når du har besteget trappen til toppen, venter der en 70 meter lang tur ned over sjove bump. Men først sætter du dig i en gummibåd – alene eller sammen med en voksen – og så går det ellers nedad med fuld fart.
Undervejs sprøjter vand til alle sider, mens båden glider gennem banen. Det er en oplevelse med fart og vandplask.
Så tag en tur i Rejen, og se om du kan nå hele vejen ned uden at blive bare lidt våd.
Ved torden holder Rejen midlertidigt lukket, og åbner igen når vejret igen bliver roligt.
Bemærk: Du må ikke have løse genstande (fx mobiltelefoner) med i vores forlystelser. Ledsager må have ét barn med i vognen.
Parkens skiltning og regler samt personalets anvisninger skal altid følges.