Skeletternes fest åbner på lørdag

You are here

Nu på lørdag den 14. oktober åbner BonBon-Land for ”Skeletternes Fest”, som er temaet for Hallohviin i år. 

I parken kan man opleve de tre uhyggelige labyrinter fra sidste år; ”Junglens 8 hemmeligheder”, ”Troldens Grotte” og den uhyggelige til de modigste; ”Viggos Gyserfest”. 

NYHED i 2017 

Årets nyhed er ”Det Besatte Spejlhus”. I år er der opført en 4. labyrint, som er placeret for enden af Cowboybyen. Skeletter har bosat sig i huset, så hvem ved, hvad de kan finde på. 

Der er også noget for de mindste. Hver dag vil der være værksted i Cowboyen, hvor de mindste kan hygge sig med at lave sin egen maske. 

Direktør i BonBon-Land, Mattis Willms, siger: Vi har de seneste år haft stor succes med vores Hallohviin-labyrinter og derfor tilfører vi også en ekstra i år; Det Besatte Spejlhus. Jeg ser også meget frem til vores nye tema, hvor vi er inspireret af De Dødes Dag i Mexico. Vi kalder det ”Skeletternes Fest”. 

Vi har forsøgt at gøre det til vores egen med elementer fra vores to tidligere års Hallohviin – nu tilført mexicansk inspireret stemning. Udover uhygge vil vi nemlig også gerne tilføje parken noget liv og flotte farver til Hallohviin. 

Jeg håber virkelig, at både børn og voksne vil få nogle gode og sjove dage i parken i efterårsferien. 

Skeletternes Fest i BonBon-Land: 14.-21. + 28. oktober 2017. Alle dage: 10-17. Labyrinter og værksted: 12-16. 

Køb billetter >
Gratis for børn under 90 cm - Spar når du køber online!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu