Ros til BonBon-Lands åbning og nye start

You are here

BonBon-Land – april 2015

Himlen var ellers blå over BonBon-Land lørdag morgen, men da Næstveds borgmester Carsten Rasmussen klippede snoren til den sjove park, var det blevet overskyet. Trods vejret var humøret højt hos de første forventningsfulde gæster, som tog godt imod den nye start. 

En nyrenoveret park markerer en ny start 

Siden BonBon-Lands nye direktør Niels Feerup tiltrådte sin stilling har en generel opgradering af parken været første prioritet. Et grønt team er kommet til, der er ordnet planter og nyt græs er lagt. Den har stået på oprydning, maling af bænke, borde, huse og forlystelser. Gæsterne kvitterede med rosende ord, fine anmeldelser og ikke mindst masser af smil. 

BonBon-Lands nye direktør Niels Feerup siger: 

”Vi er virkelig glade for, at vores gæster har taget godt imod de nye tiltag. BonBon-Land trængte til at blive shinet op og det har vi gjort. Og vi vil fortsætte med hele tiden at arbejde på, at parken fremstår flot, så det her er en ny start for os. 

Så jeg håber, at folk vil give vores park en chance til og selv komme og se, at vi har arbejdet hårdt for at gøre parken pæn igen. Jeg vil da også sige tak til de gæster som trodsede regnen og besøgte parken, og ikke mindst mange tak for de mange flotte tilbagemeldinger, vi har fået.” 

Event hver weekend 

Lørdag bød på casting til den næste års Far til Fire-film og det var en stor succes. Rigtig mange børn var mødt op. Castingen var det første event af mange. Som et af de nye tiltag vil der være event i parken hver weekend. 2. Pinsedag mandag den 25. maj kan man blandt andet møde de super populære værter i Lille Nørd på DR1 og Ramasjang - Anders og Katrine. Man kan selvfølgelig læse mere på bonbonland.dk 

Udover de mange events kan gæsterne også opleve den nye 4D-film i BonBon-Bio, som hedder ”Meet the Dinos” med en tilhørende Dino-shop, samt et nyt spilleområde i Cowboybyen med 20 nye spillemaskiner. 

BonBon-Land er hermed klar til en ny sæson og til at tage imod masser af glade gæster i alle aldre. 

 

Gratis for børn under 90 cm - Spar når du køber online!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu