Halloween med NYHED og ny direktør på plads

You are here

Nu på lørdag den 10. oktober åbner BonBon-Land for årets Halloween med fem spøgelseshuse og andre Halloween-aktiviteter for hele familien.

DUKKEHUSET

Årets nyhed hedder ”Dukkehuset”. Hvis du ikke kan lide uhyggelige dukker, så er det nok ikke det hus, du skal gå ind i. Dukkerne gemmer nemlig på mørke hemmeligheder, de vil forsøge at skræmme dig og de vil måske ikke lade dig komme ud igen. Halloween i BonBon-Land blev sidste år nomineret til bedste turismeinitiativ af SydkystDanmark, og parken har flest spøgelseshuse i Danmark.

NY DIREKTØR

BonBon-Land siger samtidig velkommen til ny direktør for parken. Det bliver Lars Fahlmann som har været konstitueret direktør siden Mattis Willms død i maj. Lars Fahlmann har været ansat i BonBon-Land i 12 år og udtaler:

”Jeg er meget stolt over at være blevet tilbudt stillingen, da jeg holder meget af BonBon-Land. Jeg ser store udviklingsmuligheder i parken, så jeg glæder mig enormt meget til det videre arbejde og hvad der ellers måtte komme af nye tiltag.

Først og fremmest glæder jeg mig til at slutte en meget anderledes sæson af med Halloween. Jeg synes, at det er skønt, at vi tilføjer endnu et spøgelseshus, og jeg synes personligt, at det er ret uhyggeligt. Jeg er også glad for, at der er spøgelseshuse til alle aldersgrupper. Vi har selvfølgelig taget alle forholdsregler netop i år, så jeg håber at se mange glade familier i efterårsferien”

Halloween i BonBon-Land er åben fra lørdag den 10. oktober og HELE efterårsferien + lørdag den 24. oktober og søndag 25. oktober 2020.

Gratis for børn under 90 cm - Spar når du køber online!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu