God sæson for BonBon-Land

You are here

BonBon-Land – oktober 2013

Efter en vellykket sæson i BonBon-Land kan vi opgøre, at antallet af gæster i BonBon-Land i 2013 endte på 428.631 mod 431.337 gæster i 2012. Det svarer til en tilbagegang på -0,6 procent.

Tilbagegangen skyldes hovedsagelig det faktum, at vi i sæson 2012 opererede med, at man som gæst havde mulighed for at komme igen gratis inden for 14 dage. Det har vi i år haft ændret til, at man kun kunne komme

igen gratis den følgende åbningsdag. Det har således reelt betydet flere betalende gæster, som har vist en pæn fremgang på 6,5 procent i forhold til 2012.

”Vi har været heldige med en utrolig god sommer her i 2013. Som forlystelsespark er vejret altafgørende, og for os har det gode vejr i år været særlig velkomment, fordi vi præsenterede vores nye vandforlystelse Pelle Piratsprøjt. Forlystelsen viste sig som den succes, vi havde håbet på. Der har vi virkelig ramt plet i forhold til en stor del af vores kernemålgruppe, som er de yngre børn,” siger BonBon-Lands administrerende direktør, Thomas

Jellum.

Fordobling på onlinesalg og sæsonkort

BonBon-Land har desuden fastholdt prisen på sæsonkort, hvilket har betydet et mersalg af disse på 48 procent. Samtidig har vi satset målrettet på at gøre køb via internettet både nemmere, hurtigere og billigere, og det er

gået over al forventning. Vi har oplevet næsten en fordobling af onlinesalg i forhold til 2012 ”Frem mod sæsonen 2014 vil vi bl.a. have fokus på at optimere vores salg af BonBon-Rejser, hvor både indenlandske og udenlandske gæster kan købe en samlet pakke med overnatning og to dages entré til BonBon-Land. Vi håber, at vi på den måde kan nå mange flere af vores nordiske naboer,” siger Thomas Jellum.

Gratis for børn under 90 cm - Spar når du køber online!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu