I BonBon-Lands café "Anna’s Mokka" finder I kaffen hvor der er gjort lidt ekstra ud af detaljerne. Der bruges udelukkende økologisk og fairtrade kaffe, så alle kaffe-elskere har noget at glæde sig til. Der er forskellige lækre kager at vælge imellem til kaffen og er du sulten på den sunde måde byder vi også på frisk-smurte sandwich.